| DIGITAL
VIDEOREDIGERING med PINNACLE STUDIO 14 ultimate |
||
|
Videoredigering Fra begynder til øvet på 7 uger! Videoredigering er en pragtfuld og billig hobby. Mange, der tager video i ferier og til familiebegivenheder, har et ønske om at forbedre optagelserne og lave mere sammenhængende og seværdige film af optagelserne, men det kan være lidt svært at komme i gang på egen hånd. På dette kursus lærer du at redigere dine optagelser med verdens mest solgte redigeringsprogram, Pinnacle Studio 14 Ultimate, der med et væld af funktioner hjælper dig til at lave gode og sammenhængende film. Du lærer også at bruge programmet til at importere dine videofiler fra kamera til PC og efter redigeringen skabe de vigtigste filformater af den færdige film, f.eks. kan du nemt gøre en film klar til YouTube eller til dvd-kopiering, så den kan vises på dit TV. Når du har optaget en video, bliver den mere seværdig, hvis du fjerner uinteressante eller irrelevante klip, forkorter de enkelte klip, sætte dem sammen i en logisk rækkefølge, laver pæne overgange eller udtoninger og tilføjer undertekster, rulletekster og menuer. Du kan lægge flere nye lydspor på, f.eks. med indtalte kommentarer, lydeffekter og musik. Og du kan tilføre din film forskellige effekter. Det hele sker på en meget brugervenlig, skærmbaseret redigeringspult, hvor du hele tiden kan afprøve og ændre de redigeringer du har foretaget. Kort sagt: Med Pinnacle Studio programmet får du et helt filmstudie til din rådighed, og efter dette kursus kan du arbejde kreativt med dine optagelser og lave flotte og seværdige film fra menuen i starten til rulleteksten i slutningen. Det forudsættes at du har et rimeligt kendskab til brug af en PC og du får mest ud af kurset, hvis du har Pinnacle Studio på din egen PC, så du kan øve dig hjemme mellem kursusdagene. Det er en god idé at afsætte tid derhjemme til at øve de ting, vi gennemgår. Der må påregnes udgifter til kursusmaterialer på cirka 250,- kroner.
|
||
| Retur til kursusoversigt | Retur til forside | |